Borgermøde i Nyrup den 1/9-20

d. 1. september 2020 kl. 19.00 – 21.00, Kirkestræde 4, 4296 Nyrup

Der skal ske noget i 4296 Nyrup og derfor indbydes du og din familie til, at være en del af et aktivt borgermøde den 1. september, hvor vi i fællesskab kan tilføre vores lille hjørne af Sorø Kommune mere kvalitet og aktivitet.

Vi mangler frivillige til, at få de mange ideer og ønsker ført ud i livet, heriblandt sociale arrangementer, byfornyelse, nye legepladser, fælles spisning, seniorklub, lektiecafe, forretningsliv og ikke mindst et stærkere naboskab.

Praktisk information og tilmelding

Borgerforeningen byder på kaffe, the, kage, håndsprit og godt samvær med dine naboer. Arrangementet foregår i Forsamlingshuset Pyramiden, som vi har fået lov at låne denne aften. Hvis antallet af tilmeldte borgere overstiger 75 personer eller sundhedsmyndighederne ændrer anbefalinger i forbindelse med Covid-19, benyttes p-plads og udendørsarealer omkring forsamlingshuset. ( Husk overtøj til årstiden ) Hold dig opdateret på Facebook i Nyrupgrupperne eller via hjemmesiden Nyrupborger.dk hvor du også kan læse om aftenens arrangement. 

Allerede fra kl. 18.00 vil lokale virksomheder være repræsenteret, og du kan få inspiration ved deres bod.

Tilmelding til borgermødet skal ske enten via mail info@nyrupborger.dk, i FB-grupperne under ’Begivenheden’ eller SMS eller opkald til nr.: 21514333 – Oplys venligst ved tilmelding antal deltagere og din adresse. Tilmeldingen er af hensyn til Covid-19 restriktioner. Overstiger antallet af tilmeldte 100 personer, anmoder vi om, at kun én fra hver husstand deltager.

Bliv medlem allerede nu

Ønsker du inden borgermødet, at registrere dig som medlem med de fordele som det giver, så koster det kun kr. 25,00 pr. husstandsmedlem.  Registrer dig allerede nu via: Mobilepay 906364 eller indbetal på bank kontonr.: 0520 910403 ( husk navne på husstandsmedlemmer og adresse ). På borgermødet vil du modtage dit medlemskort. Pengene som modtages vil blive brugt på sociale arrangementer, aktiviteter mv. til fordel for 4296 Nyrup.

En stor tak

Bestyrelsen vil gerne takke jer alle, for den opbakning vi allerede har mødt fra jer, og vi glæder os til at se jer til borgermødet, samt til de fremtidige aktiviteter og arrangementer.

Endvidere vil vi gerne sige tak til de lokale sponsorer som har doneret penge til at få denne invitation ud til jer, samt de frivillige hænder som har uddelt invitationen.

Har du erhvervsvirksomhed i 4296 Nyrup?

Borgerforeningen ønsker at oprette en erhvervsklub sammen med virksomhederne i postnummer 4296.  Ved en stærk erhvervsklub og borgerforening kan vi få glæde af synergi og et sammenhold, som skaber vækst og trofaste kunder som handler lokalt men også er ambassadører. Er du interesseret, så send en mail til bestyrelsen på info@nyrupborger.dk og få mere information.

Nedenstående lokale virksomheder har sponsoreret denne flyer:

Klimavenlige og naturlige produkter til dig og din familie. Bestil på www.mio-bio.dk og afhent gratis på Kannikevej 3B i 4296 Nyrup

Kafferisteri i 4296 Nyrup – Frisk ristet kaffe på bestilling, 250g eller 500g poser. Tag kontakt på Facebook, Instagram eller kaffepigerne@gmail.com.

PurePaint Naturmaling

Hos PurePaint er rene naturmaterialer et grundelement for et sundt og giftfrit indeklima. Vi har maling uden uønsket kemi og mikroplastik. Maling som man rent faktisk kan være i stue med. Du kan som gravid eller småbørnsfamile male med god samvittighed. Kig ind på www.purepaint.dk